I det herrens år 1981 mente Lone, at med et antal børn vi havde, burde vi gifte os. Den 18. juli var en solrig dag, og vi havde sagt ja til hinanden i Kvissel kirke. Men jeg var knap nok blevet ædru fra aftenen før, da min svoger og min svigerindes mand og svigerfar havde lokket mig med på Kvissel Kro til en enkelt øl, som blev til endnu en og endnu en osv.
Den efterfølgende middag blev holdt i Kvissel Forsamlingshus, og nu hvor vi var kommet i stadstøjet, skulle der også fotograferes. Min habit var skræddersyet i Thailand, fint skulle det være, men det var vist godt nok før, jeg vidste jeg skulle giftes, men det var et godt tilbud.
Bag kameraet stod Torben Jensen med ideer fra sin hustru Dorthe Kollerup og Ib Groth Rasmussen senere Bakkens Pjerrot.
De havde fået lov til efterfølgende at udsende billederne til verdenspressen og score evt. indtægt.
Efter en måned var der ikke et eneste sted, billedet var blevet anvendt. Det skal nu også siges, at det var en vanskelig tid, selv om det var godt billede. For der var avisstrejke.
Strejken sluttede, og jeg fik en ny opgave. Jeg skulle producere tekst og billeder til et større indlæg om fotografering i magasinet ”IDE NYT”. Serien skulle bestå af mindre artikler om, hvordan man får bedre billeder. Jeg kunne naturligvis ikke dy mig for at bruge mit eget bryllupsbillede, og nu kom mit billede ind i samtlige danske hjem, og jeg blev så rigeligt betalt for såvel tekst som billeder.