En søndag eftermiddag kørte jeg fra Aalborg mod Øland, her skulle jeg besøge H. C. Nielsen og hustruen Lise. I udkanten af Arentsminde blev jeg stoppet af en motorcykelbetjent, som påstod, at jeg havde kørt for stærkt gennem byen. Og jeg tænkte, hvordan kunne han vide det.
Så fortalte han mig, at der inde i byen holdt en personbil, som havde en fartmåler, og nu, hvor jeg havde kørt for stærk, så blev motorcykelbetjenten orienteret og han skulle derfor stoppe mig. Det lød alt sammen interessant, for det var en ny måde for fartkontrol, man havde sat i gang.
Jeg fik et billede af ham, der stoppede mig, og kørte tilbage til de to i bilen. Jeg måtte gerne få et billede, men han skulle lige have håret sat inden.
Da jeg kom til Øland og fortalte H.C. om det nye system for fartkontrol, var han meget interesseret. Han var på daværende tidspunkt lokalredaktør for området på Aalborg Stiftstidende. Fartbøden fratrukket indtægten for salget af billeder gav et overskud på kr. 40.00, og det var også en slags penge på daværende tidspunkt.
Jeg skulle selvfølgelig betale skat at indtægten, men kunne ikke trække bøden fra, selvom jeg påstod over for skat, at det var en påtvungen omkostning for kunne få en indtægt på billederne.