Arbejdede for fire aviser

Da jeg flyttede til Skagen, fik jeg et medarbejderkort med fra Aalborg Stiftstidende med henblik på, at jeg skulle finde gode historier og levere billeder på bestilling eller uopfordret til avisen. Men da Aalborg Stiftstidende havde et samarbejdede med Politikens Hus med billeder, så blev jeg også leverandør hertil, og det blev Ekstra Bladet, der overtog de fleste billeder.

Michael Gertsbøll, der var ansat på Skagens Avis, havde en aftale med BT om tekst og billeder. Vi indgik den aftale, at Michael skrev teksten til de to landssækkende aviser, og jeg tog alle billederne. Den gang have vi ikke nogen billedmaskine, så når der virkelig var tale om en stor historie, kørte jeg fra Skagens til Aalborg lufthavn for at få den med det først afgående fly til København. Da der var tale om to forskellige modtagere, kunne jeg beregne kørsel fra Skagen til Lufthavnen hos begge aviser. Når pressefotografen på Skagens Avis havde fri eller på ferie, var jeg også fotograf her.  Når jeg ikke var pressefotograf, var jeg i fotoforretningen sammen med min kompagnon Orla Seemann, lavede fotoblad eller underviste i foto i ungdomsskolen i Skagen og for AOF i Aalborg. Og så deltog jeg i et merkonom kursus i emnet Nationaløkonomi.