Det blev en genganger

Efter som moden skifte fra kort til lang og omvendt blev billedet brugt flere gange i de samme aviser og ugeblade.

I det knapt et år, jeg boede i Skagen, arbejdede jeg for Aalborg Stiftstidende og Ekstrabladet. Michael Gærtsbøl var ansat på Skagens Avis og arbejdede også for BT, men vi havde den aftale, at Michael skrev alle artiklerne, og jeg tog billederne. Michael var kæreste med Britta, som jeg overtog, og en dag, vi var nede ved havnen, kunne jeg ikke dy mig for dette billede. Tørrede jyder, en køn pige med fletninger og Skagens fiskerhuse i baggrunden, og tidens mode var lårkort. Billedet kom i Stiftstidende men også i andre aviser og ugeblade. Så gik der nogle år, lårkort gik af mode, og mit billede var ikke længere up to date. Men det blev det igen, for jeg beskar billedet i bunden således, at man ikke kunne se, at Britta stod i en lårkort nederdel. Og så var det billede solgt igen.   

I 1972 var moden lårkort.