Jeg havde aftalt med Britta, min daværende kæreste, at vi skulle mødes i Frederikshavn, hvor der var udsalg, og her var der et større udvalg hos manufakturforhandlerne end der var i Skagen.
Jeg var kommet i god tid, og Britta havde givet mig strenge ordre om ikke at gå på udsalg på egen hånd, i tilfælde af jeg kom før hende, da jeg nok gik mere efter, hvor meget varen var nedsat end om det var moderigtigt. Og jeg kom et par timer for tidligt, og tiden skulle jo gå, så jeg ringede til ejendomsmæglerfirmaet Erik & Ole Sørensen for at høre, om de havde noget interessant, jeg burde se, nu hvor jeg var her på de kanter.
Straks hentede Erik Sørensen mig og bragte mig ud til Lærkevej 5 i Strandby. Et ganske nydeligt hus på en stille vej i en meget religiøs by, det burde ikke kunne gå helt galt.
Jeg købte huset til 215.000. Da Britta ankom til Frederikshavn, blev hun noget mopset over, at jeg havde til hensigt, at vi skulle etablere os i Strandby, og så var det ”ægteskab” overstået. Men advokaten, der skulle udfærdige mit skøde, tilbød mig 30.000 kr. under bordet, hvis han i stedet måtte sætte sit eget navn på skødet. Han havde allerede været ude og målet op til hundegård.
Men det fik han nu ikke lov til, jeg valgte at underskrive skødet, jeg skulle jo bo et sted, og huset passede mig fint. Det blev den indledende øvelse til, at Orla skulle overtage Stjernefoto. Vi havde talt lidt om, at vi skulle gå hver til sit, da der ikke var basis for, at vi begge kunne have en fornuftig lønindtægt i forretningen.
Orla havde fundet Margit, så det var han godt tilfreds med, og jeg havde en drøm om at etablere en fotovirksomhed med flere forskellige aktiviteter.
Nu, hvor jeg havde købt hus med indflytning den 1. december, kunne jeg jo lige så godt flytte mit daglige virke til Frederikshavn. Samme ejendomsmægler blev endnu en gang kontaktet, og så havde jeg lejet Danmarks gade 17 i Frederikshavn med åbning den 18. oktober 1972. Det var store lokaler, så der var plads til forlagsvirksomhed i den bageste del af forretningen. Tidligere havde der været indrettet boghandel med foto i lokalerne. Jeg fik ansat en lærling ved navn Thorbjørn Reick, og Michael blev afløst af den kritiske læser Otto Nygaard, der indrettede bladets redaktion og monteringsafdeling hjemme i sit soveværelse i Aalborg. Bladet ændre udseende, og Letraset overføringsbogstaverne kom i brug. Det var stadigvæk svært at afsætte bladet, selv om det nu var med billeder, men dog kun sort/hvid.
Men for at forøge salget fik jeg nogle af mine modeller til at ringe rundt til biblioteker for at høre, om de havde bladet. Når de havde spurgt tilstrækkelig mange gange, tegnede biblioteket abonnement.
Samtidig med, at jeg var fotohandler, fotograf og underviser, var jeg også ejendomsspekulant. Jeg havde, mens jeg boede i Aalborg, købt og solgt en grund i Sejlflod, en i Storvorde og en i Saltum.
Og det var ikke uden fortjeneste.
Som fotohandler, fotobladudgiver og underviser i fotografering skal man holde sig opdateret, og hvert andet år er der den internationale fotomesse Photokina i Køln, et tilløbsstykke med deltagelse fra hele verden. Messen varede en uge, og det var den første gang, jeg skulle derned. Jeg have valgt at tage med på en bustur sammen med ligesindede, og en af mine modeller en rigtig Skavbo Elisabeth med et par lange fletninger. I turen indgik der foruden busturen frem og tilbage også en sejltur på Rhinen.
De to største nyheder på denne messen var uden tvivl Olympus OM 10, et kompakt spejlreflekskamera og en 400 ISO farvefilm fra Fuji. Og mens vi var på fotomesse, var der valg til EF.