En dag kom en af byens ejendomsmæglere ind i forretningen med et spejlreflekskamera, der ikke rigtigt fungerede, og bad mig kigge på det. Jeg spurgte efter, hvornår han havde købt det af hensyn til, om der var garanti på kameraet i tilfælde af, at det skulle sendte ind til reparation. Han fortalte, han havde købt det for et års tiden, men mente at han ikke længere havde kvitteringen, og han kunne heller ikke huske, hvor det var købt. Jeg måtte lade kameraet indlægge til nærmere undersøgelse. Serienummeret på kameraet svarede til det nummer, der stod på kassen hvori det kamera havde været der var blevet stjålet i vor udstillingen i Colosseum biografen, Et tyveri, som Frederikshavn politi mente, var udført af professionelle tyve, og de kunne næppe være fra området.
Jeg kontaktede politiet for at fortælle dem, at en af byens ejendomsmæglere var indehaver af et af de kameraer, jeg havde fået stjålet ved det ”professionelle” tyveri et par uger før. To betjente aflagde mægleren et besøg på dennes private adresse. Han var i gang med at vaske bil. Han blev taget med og sat i arresten til den efterfølgende dag. Men inden da forklarede han, at han et par dage i forvejen havde købt kameraet af en lejer, og havde ikke den fjernelse anelse om, at der kunne være tale om, at det var stjålet. Og så blev lejeren anholdt.
Da hæleren skulle i retten blev jeg indkaldt som vidne, den eneste i sagen. Men jeg huskede, hvad politiet havde lovet med hensyn til at hjælpe mig med at få de mistede penge tilbage fra lærlingen, der lavet røveri, men det havde de glemt. Så jeg glemte også at møde op i retten den pågældende dag som vidne.
Da der ikke var nogen vidner, blev mægleren frikendt og kom ind i forretningen for at fortælle om sin frifindelse og om muligheden for at få tilkendt erstatning for et døgns frihedsberøvelse. Med sig havde han en pose morgenkager til os.