En bid af månen

Fra erhvervs messen i Frederikshavn 1976 og et stykke fra månen blev til fotomodellen Anette Knusden

1976

Amerikanernes vellykkede månebesøg i 1969 blev omtalt i hele verden. Eftersom de havde medbragt materiale derfra, og som kunne ses af menigmand, lagde Frederikshavn Handelstands Forening billet ind for at få et stykke til Frederikshavn i forbindelse med den store forårs messe i Frederikshavner Hallen. Det skulle være det helt store trækplaster. En uges tid før messen skulle åbne, indså man, at ”månestykket” måske ikke ville nå frem, og hvad gør man så.  Vi var forholdsvis nye i byen, men da vi var med på messen med en stand, blev vi kontaktet. Man spurgte efter, om vi kunne frembringe en eller anden form for aktivitet på vor stand, f.eks. arrangere fotografering af en model. Og det gjorde ikke noget, hvis det blev Anette Knudsen, men det var vist mere for sjov, dels var hun sikkert ikke til at få fat på med så kort varsel, og prisen, ja prisen.

Den efterfølgende dag kunne jeg oplyse, at vi godt kunne gøre brug af ikke blot vor stand, men den store scene.

Jeg have i mellemtiden fået kontakt til den meget omtalte fotomodel Anette Knudsen, som jeg kendte. Hun ville præsentere produkter på scenen men også virke som model, og de besøgende kunne fotografere hende, hvorefter det bedste billede fra dagen ville blive honoreret.

Anette Knudsen blev også kaldt for ” Tangapigen”. Anette var en flot høj lyshåret pige, men pressefotografen Max Renee på Aalborg Stiftstidende havde fotograferet den unge dame på stranden i Blokhus iført tanga trusser, efterfølgende var billedet blevet solgt til ikke færre end 22 lande.  Der var ikke noget at sige til, at man i Handelstands foreningen var begejstret.

Handelstands foreningen tog imod tilbuddet med kyshånd, og den lokale avis nåede lige at gøre opmærksom på, at man endelige skulle medbringe sit kamera. Op mod et halv hundrede besøgende fulgte opfordringen, og der blev knipset og knipset, selvom det ikke var nogen billig fornøjelse at fotografere, uanset om det var sort/hvid eller farve film, der var i kameraet.

Vi fik skabt opmærksomhed på årets forårsmesse, men vi blev også kendt for ikke blot at være en fotoforretning, hvor vi ikke kun befandt os bag disken. Den reklame kunne vi godt bruge, eftersom forretningen kun havde været i byen i en kortere tid. Anette fortalte om hendes ophold hos Gunnar Larsen, der havde været pressefotograf hos Ekstrabladet, men havde flyttet adressen til Paris, og nu var modefotograf og ”verdens kendt” i Danmark, og jeg gerne ville have en artikel med i FOTO-KINO. ”Vi kan rejse derned”, sagde Anette, der kunne låne en lejlighed tilhørende den kendte ejendomsinvestor og diskoteksejer Thorkild Kristensen fra Aalborg.

Vi havde planlagt en dato, desværre fik jeg halsbetændelse, nej, det var ikke en undskyldning for ikke at komme med.