En aften en uges tid før Dronningen skulle besøge Brønderslev, viste Elses datter Nana mig nogle tegninger, hendes veninde Helene havde lavet, og mente, at hun burde komme ud til et større publikum med sine tegninger.
Jeg fik kontakt med Helene og satte hende i gang med at tegne et billede af Dronningen. Så kunne det være med til, at hendes tegninger blev set af et større publikum. Helene gik straks i gang med at tegne Dronningen, og da tegningen var færdig, kørte Else ud til glarmesteren og fik den indrammet. Jeg gik i gang med at varme op til et større PR nummer. Og så skulle vi finde ud af, hvordan vi fik det flotte billede afleveret personligt til Dronningen, overværet af pressen.
Jeg kontaktede først Kommunaldirektøren, Søren Steensen, men han kunne ikke hjælpe og henviste til Idrætshøjskolen og Biblioteket, hvor Dronningen skulle aflægge besøg.. Bibliotekslederen ringede og fortalte, at få lov at aflevere en tegning til Dronningen lå uden for hendes magt og havde prøvet at kontakte PET m.v. Så ringede jeg til Borgmesteren, hende kunne jeg ikke få i tale.
Jeg aflagde Nordjyskes redaktion i Brønderslev et besøg, fortalte historien og ville gerne have den med i den store søndags udgave. Og det skulle være med et billede af tegningen og pigen. Det med billedet kunne ikke lade sig gøre, og redaktøren måtte ikke gå fotograferne i bedet. ”Så find et kamera, så tager jeg billedet”, sagde jeg: ”Og skriv privat foto nedenunder”.
Historien kom på den efterfølgende søndag placeret på den del af avisen, der dækkede hele området.
Mandag morgen ringede TV2 Nord til Helene, men hun henviste til mig, og jeg fik aftalt, at vi kunne lave nogle optagelser fra vores stue. Jeg kontaktede endnu en gang borgmesterkontoret, og fik at vide, at borgmesteren ville ringe tilbage. Det skete aldrig, og endnu en henvendelse til biblioteket blev mere eller mindre afvist.
Helene sad i min stue og tegnede et portræt af mig, indslaget kom i begge aftenudsendelser, og jeg fortalte selvfølgelig, at vi havde et problem med at få billedet afleveret til Dronningen. Den efterfølgende dag gik Helene og jeg ned i byen. Her mødte vi en høj mandsperson, han henvendte sig til os med ordene: ” Var det ikke jer der var i TV i aftes?”. Det kunne vi jo ikke benægte.
”Hvis I ikke får en løsning på, hvordan I får tegningen afleveret til Dronningen, kan jeg måske hjælpe jer”
”Hvordan det?”, spurgte jeg.
”Det er mig, der kører rundt med Dronningen i Parken i en lille golf bil, og vi kan aftale, at jeg stopper lidt før vi er ved bilen med nummerplade nr. 1. Så skal hun gå lidt længere end planlagt, og her kan I få et spillerum”.
TV ringede og ville lige høre, om jeg havde hørt fra borgmesteren. Det havde jeg ikke.
Jeg ringede til Lene Hansen privat for at høre om, hvorfor hun ikke havde kontaktet mig.
Og da jeg forklarede hende mit problem med at få afleveret tegningen, kunne hun fortælle mig, at det kunne hun ikke være behjælpelig med, for sekunder og skridt var nøje planlagt for hendes besøg. ”Ok”, svarede jeg: ” nu hvor pigen har fremstillet så flot en tegning, skal hun også have lov til at aflevere den personligt til Dronningen, og er der ingen anden mulighed, så bor jeg på Bredgade, og den er indlagt i ruten og jeg stopper det kongelige optog der, for tegningen skal damen have”.
En halv time efter var det i TV nyhederne, den sidste udsendelse, ” Borgmesteren kan ikke være behjælpelig med, at den unge pige ikke kan aflevere sin tegning”.
Dagen kom, hvor Dronningen og Prinsgemalen besøgte Brønderslev. Byen var på den anden ende.
Jeg tænkte, at en Borgmester skal ikke ødelægge mine planer. Og så kørte Else og jeg ud til Idrætsskolen, her skulle Prinsgemalen sove til middag. Da vi ankom til Skolen og parkerede på den store græsplæne, kom der en politimand og en kvinde os i møde. ”Vi bliver nok arresteret indtil Dronningen er ude af byen igen”, tænkte jeg.
”Det er jer med tegningen?”. Det kunne vi ikke benægte, og jeg syntes, jeg så håndjernene glimte i maj solen, men sådan blev det nu ikke.
Vi synes, at det er for dårligt, at borgmesteren ikke kan hjælpe jer med at få afleveret den tegning, så vi vil gerne hjælpe jer. De præsenterede sig som henholdsvis informationschef og sikkerhedschef, og hvis vi ikke fik afleveret tegningen direkte til Dronningen, kunne vi aflevere den til dem, og de vil give den til rette person. Men I kan jo prøve ved pavillonen i Rododendronparken, for her skal Dronningen se en maleriudstilling – tak sagde vi og kørte ned til parken.
I parken og i særdeleshed omkring indgangen til pavillonen stod der mange mennesker. I en lille indhegning tæt på døren stod der fotografer og et par stykker fra Brønderslev fotoklub.
Else og Helene stod blandt den store forsamling, og så kom Dronningen og Borgmesteren og skulle ind i pavillonen. Dronningen så tegningen, og sagde til borgmesteren: ” sikke dog en flot tegning den unge pige står med”. Vi hørte ikke Borgmesterens kommentar.
Efter at Dronningen og borgmesteren havde set de smukke malerier, besteg Dronningen golfvognen sammen med den rare mand, vi havde truffet dagen før, som i øvrigt var chefen for park og vej. Jeg fik sendt fritidsfotograferne ned i den anden ende af parken, og informeret Nordjyske og Nordjyllands Radio (Tom Kristensen) og 24 timer (Jens Ravn), hvor billedet ville blive overrakt til Dronningen af Helene. Dronningen blev læsset af i god tid, og gåturen blev lidt længere end beregnet. Forinden havde ceremonimesteren været henne og se billedet. Dronningens chauffør, der med sin korte hvide kittel let kunne forveksles med den lokale ostehandler, kiggede på billedet og sagde:” Det er ikke kønt – men det ligner”. Og så spurgte han ind til, hvem tegneren var, for det ville dronningen helt sikkert spørge efter, når de kørte til Hals, hvor de skulle påmønstre Kongeskibet.
På den forlængede gåtur fra golfvognen til Dronningens bil fik Dronningen igen øje på tegningen og gik direkte over til Helene, som rakte tegningen til regenten, som kiggede på den og gav Helene et håndtryk for den flotte gave. Mens de andre optog til TV, tog jeg de faste billeder til Nordjyske.
