I samarbejde med Konica Danmark var Alt om foto medarrangør af en 21 dages tur til Kenya og Tanzania. På turen deltog OVER 20 fotohandlere hovedsalig fra Sjælland. Det var Morten Larsen Junior fra Konica Danmark, der var guide på turen, men derudover der også blev anvendt lokale guider.
Fra Jylland var vi tre, en Pilot fra Århus, den nok så kendte luftfotograf Thorkild Balslev og undertegnede. Jeg kørte til Bjergby ved Hjørring, her boede Thorkild, og han havde egen flyvemaskine og tilhørende startbane. Da hans to andre maskiner var ude af drift, havde han lånt naboens, og med den fløj vi fra Bjergby til Aalborg for med SAS at begive os videre til København for at tilslutte os det øvrige selskab og sætte kurs mod hovedstaden Nairobi i Kenya. Ved ankomsten til Nairobi skulle vor bagage tjekkes. Thorkild bad mig om at tage hans to tasker med sammen med min egen bagage. Han sagde at han skulle på toilettet og forsvandt i stor hast.
Kontrollen gik hurtigt, men så tilkaldte manden i uniformen en kollega, et eller andet var galt, bagagen måtte være blevet ombyttet, eller hvad?
I det samme kom Thorkild farende, og på godt engelsk forklarede han, at det var hans bagage, og han var fotograf og skulle fotografere unge piger i de 22 forskellige bikinier, tasken indeholdt. Mysteriet var opklaret, og vi kunne sammen med de andre i selskabet køre videre til vores hotel inde i byen.
Der gik ikke lang tid fra vores ankomst, før de lokale beboer mødte op foran hotellet for at tilbyde forskellige souveniers, eller for de ung pigers vedkommende sig selv, flere af dem var sikkert ikke ret meget over 12 – 13 år.
Dagen efter ankomsten begav vi os på en syv dages tur i Landrover med overnatninge fem forskellige steder og altid langt fra civilisationen.
Den første lodge, vi overnattede på, havde en stor restaurant og små runde hytter med stråtag der lå på en lige række. Der var plads til to personer i hver hytte.
Vi ankom til stedet ved frokosttid, og sidst på eftermiddagen kørte vi i de fem landrovere, holdet bestod af, ind i en af de mange national parker, der findes i Kenya og Tanzania. Vi observerede løver, elefanter og giraffer på meget tæt hold, nogle gange måske lidt for tæt For selvom vi kørte i en lukket bil, så kunne vi hæve taget og dermed få en kontakt til de vilde dyr i Afrika, uden at der var en glasvæg imellem.
Efter et par timer i savannen gik turen atter mod Lodgen, men undervejs hjem fortalte chaufføren, at der et par uger før var sket et motorstop med en tragisk afslutning. En af landroverne var gået i stå og et par af turisterne ville gå efter hjælp. Bag ved nogle klipper lå der nogle løver, og da de så de to personer, gik de straks til angreb. De tilbageblivende i bilen overværede, at de to blev dræbt og slæbt bort af løverne.
På daværende tidspunkt havde man ikke kommunikation mellem bilerne og lodgen, men alle, der kørte ind i en nationalpark, blev registreret. Når mørket falder på, og man opdager, at der mangler nogle, bliver der sendt biler ud for at afhjælpe evt. problemer. Derfor ville den tragiske hændelse kunne være undgået, hvis man havde ventet til de var savnet.
Efter en lur og et bad kunne vi gå ind til middagen i den smukke og særprægede restaurant, hvor der var en bæk, der løb gennem. Efter en fremragende middag var der underholdning af lokale dansere.
Jeg ønskede at tage nogle billeder, måske nok lidt tæt på, for manden farede op og sagde en helt masse ord, hvoraf jeg intet forstod. Efter at en af tjenerne havde oversat tingene, forstod jeg, at ved at blitze manden i ansigtet, kunne han miste evnen til at finde rundt i mørket, når han færdedes i naturen.
Jeg må til at lære det, for det er hverken Zoologisk Have eller Legoland, men den vilde afrikanske natur, og vi befinder os ved foden af Kilimanjaro, kontinentets højeste bjerg.
På et tidspunkt på aftenen ville jeg gå ind i min runde stråtækte hytte. Elektriciteten havde været afbrudt et stykke tid, så vi var blevet udstyret med en lygte meget lignende dem, man brugte i hønsehuset i gamle dage.
Da jeg trådte ind ad døren, blev jeg noget overrasket. Ikke nok med at der sad fire kamæleoner rundt om, men der stod også en hanløve uden for mit vindue.
De farvestrålende krybdyr var med til at holde insekterne væk, så dem blev jeg snart fortrolig med, men løven udenfor vinduet brød jeg mig ikke rigtig om, selvom der var tremmer imellem os, og ikke glas. Jeg drømte om natten, at jeg vågnede ved, at han stod oven på mig og slikkede mig i ansigtet.
Hen mod midnat, hvor der var faldet ro over lodgen, sad jeg sammen med en af mine medrejsende Bente, som var økonomichef i firmaet Mola, udenfor og nød en af de lokale drinks. For enden af haven kunne vi se et par, der gumlede løs på noget der var lagt ud til dem.
Og mens vi sad der, sprang der et dyr ned på ryggen af mig. Jeg sprang op og for ind i receptionen med dyret på ryggen. Personalet i receptionen morede sig hjerteligt. Det viste sig at være en bushbaby, et dyr der udelukkende lever i nærheden af Kilimanjaro, er på størrelse med en mindre abe og i dette tilfælde forholdsvis tam. En meget interessant oplevelse men først bagefter.
Da jeg var kommet mig over forskrækkelsen og ville gå til min hytte, måtte jeg først passere en flok gnuer, der havde forvildet sig ind på tæt hold på det beboede område.
Men det var første gang, jeg sov med en Kamæleon oven på dynen, men det varberoligende. Jeg må nok sige, atvi var kommet tæt på dyrene – virkelig tæt, men kamæleonen holdt insekter og underlige kryb væk som f.eks. skorpioner.
Da der ikke var faldet helt ro over lodgen, kiggede jeg lige en gang ind på restauranten. På min vej mødte jeg den lille bushbaby, og eftersom vi nu kendte hinanden, lånte jeg den med. Jeg kiggede ind til en af de deltagere, der var gået i seng men ikke sov. Jeg listede bushbabyen ind under hans dyne, og da der var mørklagt, blev manden selvfølgelig noget forskrækket. Det var nu også hensigten, for dels var han fra Sjælland, og dels var han ansat hos Skat.
I en uge kørte vi rundt i Kenya og senere Tanzania. Efter morgenmaden kørte vi videre til næste lodge. Her ankom vi først på eftermiddagen og fik frokost. Efter en kort pause begav vi os i bil ind i en af nationalparkerne, hvoraf nogle var på størrelse med Fyn. Dagen sluttede ofte med en god middag med op til flere retter, men vi var ikke altid klar over, hvad vi spiste.
En lodge er altså et sted man søger til for at få noget at spise og overnatte. De findes i mange forskellige udgaver. Et sted var det et tidligere fort fra krigens tid, men de fleste steder var der tale om forholdsvis nyopførte bygninger. Vi befandt os altid ude i naturen med det vilde dyreliv lige omkring os, nogle gange måske lidt for tæt på. Vi kom en dag til et lidt større sted med en række lejligheder. Der gik en elefant for enden af haven, den ville jeg gerne fotografere, så jeg gik ned til det smukke dyr. Jeg tog et par billeder, men så gik dyret helt amok og kom brusende mod mi. Så jeg løb alt, hvad jeg kunne, op mod restauranten med dyret brølende i hælene. Jeg løb ned mod lejlighederne stadigvæk med bæstet i hælene. Endelig nåede jeg min lejlighed, fik hurtig døren op og lukket igen med mig indenfor. Jeg var faktisk bange for, at den skulle brase igennem de tynde mure.
Et kvarters tid efter åbnede jeg døren, og der var ingen elefant at se. Men flere af gæsterne havde fulgt kapløbet fra deres terrasse og moret sig gevaldigt. Historien om elefanten fulgte mig resten af turen..
Det sidste sted vi overnattede, inden vi kørte hjem til vor udgangspunkt Mombasa, var bygget som hytter på høje cementsøjler. Herfra havde vi en fantastisk udsigt udover savannen. Men vi kunne også via en underjordisk tunnel komme tæt på et vandhul, hvor dyrene kom og slukkede tørsten, når mørket var faldet på.
Mombasa er en pæn stor by ved havet, og her skulle vi efter en uge på safari hvile ud og leve livet de næste halvanden uge. Vores hotel var i en super kvalitet og lå helt ned til stranden og det blå hav. Om dagen kunne vi tage solbad på stranden eller ved hotellets pool. Selvom der var liv på stranden om dagen, var det intet i forhold til det liv der, var når mørket faldt på. Store hummere dukkede frem fra havet og indtog hele stranden. Vi opdagede det i forbindelse med, at vi skulle planlægge nogle optagelser af lokale modeller i det medbragte badetøj.
Havde man ikke ro i sindet til badeliv dagen lang, kunne man nuppe en taxi eller bus ind til Mombasas centrum, og her kunne man opleve lidt af hvert. Jeg kom i et fattigt kvarter i snak med en ung mand fra netop dette kvarter, og han indvilgede i at vise mig rundt i byen. Han viste mig nogle bygninger, og da engelsk hos os begge ikke var vort modersmål, holdt vi os til spartanske sætninger, og så forstod vi udmærket hinanden. En ung sort mand og en hvid mand med en hel del fotoudstyr under armen resulterede i, at vi skabte opmærksomhed i området, og vi fik snart en støre flok af drenge og piger bag os. Jeg inviterede min følgesvend ind på et af de virkelig lokale værtshuse, dels fordi jeg var tørstig, men også for at smage den lokale øl. Og imens vi fik den ene øl efter den anden, ventede følgeskabet udenfor, de var lidt for unge til den slags. Efter et par øl kunne jeg godt mærke, at der var alkohol i flasken, for jeg blev temmelig beruset, så jeg måtte hellere se at komme hjem til mit luksushotel uden for byen. Min følgesvend skaffede en taxi og kontrollere, om jeg nu også havde mit udstyr med. I det samme vi skule til at køre, bankede han på taget og rakte mig en filmpatron, som han havde observeret hos en af gutterne fra følget, som han troede han have snuppet. Jeg forklarede, at det var en, jeg havde givet ham, og stak min guide en af de lokale pengesedler og gjorde fagter til, at den skulle de dele.
Selvom Mombasa og omegn er interessant, ja så kunne man jo ligeså godt komme lidt uden for byen, nu hvor man var på egnen. Vi var en håndfuld mænd såvel som kvinder, der besluttede os for at lave vor egen safari.
Vi lejede et folkevognsrugbrød med chauffør og satte os for at se lidt nærmere på den lokale natur over et par dage eller tre og evt. overnatte, der hvor vi nåede frem til.
Tidligt om morgenen endnu før der var blevet lyst, ankom folkevognsrugbrødet til hotellet for at afhente det lille selskab. Cirka fem hundrede meter fra hoteller var et oprydningshold i gang efter et uheld. En overfyldt bus, med hovedsagelig kvinder hvoraf flere var gravide, var forulykket, og der var en del dræbte. En bus havde passeret forbi ulykkestedet kort tid efter, men chaufføren stoppede ikke, han ville nødig indblandes, så han ikke nåede frem til garagen i rette tid, og derved ikke kunne få bilen låst inde for resten af natten.
Vi var alle lamslået, men mens vi kørte, var der mange vandrende mennesker, gamle, unge, børn og kvinder med bylt over skulderen, hvoraf mange var barfodede. Så var det, som om at det, at der var sket en større trafikuheld, fik en vis lighed med det liv, der foregår i en afrikansk by år 1974.
Vor lille safari tur blev noget af en oplevelse. Vi kom ind til små landsbyer, blandede os med de lokale, og vi kom på såvel kørende som gående safari og fik et tættere forhold til dyrene. En dag kunne det være gået galt. På Serengetisletten så vi en leopard, der netop havde nedlagt en hjort. Uden nærmere omtanke åbnede jeg døren i bilen og gik over mod dyret, som var på vej væk med sit bytte. Jeg fulgte efter med kameraet og fik nogle sjældne skud på tæt hold. Men så stod jeg også til en ordentlig skideballe af chaufføren, da jeg kom ind i bilen igen. Han kunne i øvrigt oplyse, at han havde været i området med turister gennem mange år, men aldrig set et sådan skue før, da den type scenarier normalt foregår om natten.
Efter tre dejlige dage med masser af oplevelser vendte vi tilbage til vores hotel udenfor Mombasa. Solbadning har aldrig været mig, så jeg aflagde ofte centrum et besøg. En dag så jeg en avis med en grusom historie. En slagter havde mistet hele sin familie såvel børn som kone. Det viste sig, at han ikke blot havde dræbt dem, men også efter partering solgt dem i sin forretning.
I Afrika er mord en daglighedsbegivenhed.
Men tilbage til de 22 bikinier og badedragter. De kom i brug, og jeg fik den ære at skulle støve modeller op rundt om,. Thorkild stod bag kameraet, og billederne var til magasinet Alt for damerne.