Imellem de to ophold, man er på, når man er på fagskole i Odder inden for fotofaghandel, skal man producere en kortfilm, og dengang, jeg var der, skulle den optages i Super 8 formatet.
Jeg besluttede mig for at ville lave en film, som mine kassekammerater ville se. Så jeg valgte et emne, hvor en ung mand (Asger Jensen) havde en kæreste (Jytte Holm), og de ferierede i badebyen Blokhus i det nordjyske. Men pludselig dukker en ung mand op, lidt playboyagtig type, kørende i en smart sportsvogn, langhåret og lidt løselig påklædt. Han snupper pigen, og de kører ud til en klit i Blokhus. Den rolle spilles af Niels Dam fra Gjøl, sønnen til producenten af de verdens kendte Gjøl Trolle.
Bjarne Fut, der i det offentlige rum senere kom til at hedde Bjarne Nielsen Brovst, var instruktør på filmen, og jeg var producent og fotograf. Filmen blev optaget i Blokhus, og den blev ikke som drejebogen, men fyldt ud med lidt af livet fra byen. En helt specielt scene var en topløs kvinde, der spadserede gennem byen. Hun havde lidt for meget fart på, så jeg tog hende i hånden for at vise det tempo, jeg ønskede hun skulle holde. Der blev taget et foto, og af en eller anden grund havnede det i Aalborg Stiftstidende. Det var min daværende kæreste ikke glad for. Filmen blev optaget over flere weekender, nogle gange med instruktør, de fleste gange uden, og mange gange gik det op i hat og briller. Vi var en lille gruppe, der ofte mødtes og havde det sjovt, og vores eneste rusmiddel var øl. Vi kunne finde på at ligge i telt på Blokhus Campingplads eller blot tilbringe en søndag her.
På et tidspunkt var sommeren forbi, og jeg skulle atter på to ugers ophold på Fagskolen i Odder. Jeg havde klippet filmen til en passende længde, men der manglede noget.
Så søndag formiddag, hvor DR sendte et brudstykke fra lørdagens dansktoppen, overførte jeg det direkte til lydsporet på filmen. Det passede nogenlunde, specielt hvor solen går ned og filmen afsluttes med sangen ”Rosen er rød” med Bjørn Tidmand.
Et par dage efter ankomsten til skolen skulle der være premiere. Jeg var lidt betænkelig, for jeg havde bare bryster med i filmen, og vores lærer var indremissionsk. Hvordan mon det ville gå.
På skolen var der også en opgave, hvor vi skulle beskrive livet i billeder. Da jeg var et par år ældre end mine klassekammerater, var jeg også en del modigere. Jeg havde et godt forhold til vores faglærer Ottesen, og han gav mig lov til at lave lidt film i skoletimerne. En dag ville han have mig til at undervise i emnet smalfilm, som jeg i øvrigt underviste i på AOF i Aalborg sideløbende med, at jeg også underviste i foto.
Samtidig med vi var her, var der en hel del piger. Nogle var i lære i en materialistforretning, andre var i skobranchen. Der var et par af pigerne, der skilte sig ud fra mængden. Det var Bente og Anni.
Bente var lyshåret og så rigtig godt ud. Det behøvede man ikke at fortælle hende, hun var selv klar over det. Anni var sød og så absolut heller ikke værst ud. Men hun vidste det ikke selv. De to piger gik i samme klasse og var ofte sammen. Flere fra min klasse havde indimellem henvendt sig til Bente, for de ville gerne bruge hende som model, men hun var ikke interesseret, for hun var model i Hobro. Ok, tænke jeg, da jeg hørte historien. En dag, da de to piger skulle bære deres bakker ud til kantinen, gik jeg dem i møde. Direkte henvendt til Anni spurgte jeg hende, om jeg kunne låne hende et par timer som model. Det vil hun gerne. Vi fik efterfølgende lavet nogle billeder, og eftersom jeg virkede mere professionelt end mine klassekammerater, jeg var jo ældre, fik jeg større opmærksomhed. En aften bankede det på døren, og pludselig stod Bente i mit værelse. Hun spurgte, om ikke jeg ville tage nogle billeder af hende. Det ville jeg gerne, hvis der skulle blive tid til det, for jeg havde en del aftaler. ”Men hvilke type billeder vil du have”, spurgte jeg. Hun hev op i blusen, så jeg kunne se de velformede bare bryster.
”Vi kan snuppe et par prøvebillede med det samme”, svarede jeg, og hjalp hende op på mit indbyggede bord. Her kunne et gardin være en fin baggrund. Der blev sat lys på og billederne kom i kassen. Da jeg trak gardinet fra igen, stod halvdelen af min klasse og flere på fortovet og havde fulgt fotograferingen på tæt hold.
Mine klassekammerater kunne ikke forstå, hvorfor Bente kom til mig for at blive fotograferet, uden jeg havde spurgt, og så topløs, mens de andre ikke måtte bruge hende fuldt iklædt.
Teknik svarede jeg – teknik og erfaring.
Vi nærmede os afslutningen på skolen, og filmen skulle præsenteres, og det samme skulle billedreportagen fra livet på skolen. Der blev i klassen vis en fantastisk film om livet i hverdagen for en blind kvinde. Det var teknisk godt filmet og fint klippet. Så skulle min film vises. Den fik en særdeles god modtagelse. De hurtige klip, musikken og ikke mindst de bare bryster, gjorde indtryk.
Der blev af en eller anden grund ikke vist flere film. Og eleverne syntes, min var den bedste, for der var kun to piger på holdet.
Reportagen om livet på skolen skulle også præsenteres. Det var lidt af en blandet forsamling. Min serie syntes lærerne ikke om, for jeg havde valgt at skildre nattelivet på skolen, det havde de andre ikke turdet. Så jeg var stolt, eftersom min film måske ikke var den bedste teknisk men billedmæssigt.
Reportagen fra nattelivet på skolen kårede de også som den bedste serie.
Jeg kvitterede med et julekort med et topløs billede af Bente. Vores lærer Ottesen fik også et. Det var ellers ikke den slags, man bruger inden for missionsforbundet.
Jeg blev i øvrigt kæreste med Anni, der var i lære i en skotøjsforretning i Holstebro. Forholdet holdt nogle få måneder. Jeg havde svært ved at glemme min tidlige forlovede, den rødhårede defektrice fra Bryggerigade i Brønderslev.
Jeg havde klaget over undervisningen, som jeg mente trængte til en revision, med det resultat, at jeg fik invitation til at være med til at udforme en ny undervisningsplan for kommende elever.
Vi var to fra fotoholdet Krestian Pihl og jeg, og så var der nogle kvinder fra Undervisningsministeriet.