Jeg fik et telefonopkald fra direktøren i Danske Bank Gunnar Allerslev. Han ville gerne have en snak med mig i banken efter kl. 16, og jeg skulle bruge bagdøren. Jeg kiggede efter, om kassekreditten nu igen var overtrukket.
Min nysgerrighed gjorde at jeg kom til tiden, og da jeg kom til bagdøren, kunne jeg se, at der var andre end mig indbudt. Det var folk fra det bedre selskab, og jeg tænkte, hvad laver jeg her. Der var både kaffe med brød og øl på bordet i bankens baglokale, men det var nu ikke noget nyt. Jeg fik en gennemgang af, hvad det hele dreje sig om.
En kvinde fra Konservativ Folkeparti skulle i Folketinget ved det kommende folketingsvalg, nemlig Gerda Pedersen, viseborgmester i Brønderslev Kommune. ”Vi har brug for lidt hjælp fra dig”, sagde Gunnar Allerslev: ”Vi skal have nogle interessante billeder og så et par ideer til, hvordan vi får Gerda Pedersen kendt og husket inden det næste folketingsvalg, for at få hende bragt på tinge. Det må lige være en opgave for dig”. Jeg må have set betænkelig ud, for pludselig siger Allerslev, Gerda har tre ugifte piger i den fødedygtige alder.
Så var jeg med på holdet.
Gerda og jeg kørte rundt i Frederikshavn-området. Det blev til billeder med Gerda på en mark og i en stald, hvor hun holdt en gris. Vi var på sejltur i Strandby, og så var vi på Ørskov Skibsværft. Da vi ankom til skibsværftet, spurgte jeg nogle arbejdere, om de ville være med på et billede af damen, hvor de sidder sammen. Det var de med på, og da det hele var overstået, og vi var på vej ud, var der en, der spurgte om, hvad billedet skulle bruges til. ”Reklame”. svarede jeg hurtigt, mens jeg søgte efter udgangen. ”For hvilket produkt” var der en anden, der spurgte. Nu var jeg kommet så langt væk, at jeg turde komme med svaret: ”Konservativ Folkeparti”.
Vi var kommet så langt væk, at jeg ikke hørte de efterfølgende ord fra skibsværftsarbejderne, der dengang sikkert gav stemmer til Danmarks Kommunistiske Parti.
Gerda Pedersen fra Brønderslev kom i Folketinget.