To skatte revisorer kom på besøg på Concordia
Der kom en henvendelse fra SKAT. Man ønskede at få fordelingen af, hvad der var privat, og hvad der var erhverv på Concordia, for man mente, fordelingen var forkert. Det mente jeg nu også, men det var vist ikke helt det samme, vi mente.
Jeg skulle fremstille en tegning af huset eller tage nogle billeder, men jeg mente det var en bedre ide, at de aflagde stedet et besøg, og det blev vi så enige om. Skattekvinden ville tage en kollega med, da hun ikke selv havde kørekort. Vi fandt frem til en dato, men da datoen nærmede sig, fik jeg den ide, at udskyde vort møde til senere, og begrundede det med, at Solveig gerne ville have pyntet op til jul og bagt småkager. Men jeg havde en bagtanke. På daværende tidspunkt udgav jeg månedsavisen Frokosten, og der skulle et julemotiv på forsiden – Michelle der kiggede på en juledekoration. Dagen oprandt, hvor de to skatterevisorer ankom til Concordia. Vi tog en hurtig guidet tur, var igennem det erhvervsmæssige, er par gange ud af en dør ind af en anden og så fra den modsatte side, indtil en af kvinderne udbrød: ”Jeg er slet ikke med på, hvor vi er, så du må ikke forlades os. Herefter gik vi ind i det store køkken, hvor der var dækket bord, kaffen var klar og bollerne varme. De have en ide om, at bygningen var privat, og den sidste tredjedel erhverv. Jeg havde jo den lige modsatte opfattelse. Gangen de kom ind ad førte såvel til stuen som til kontoret, og køkkenet blev også brugt erhvervsmæssigt, som f.eks. til studie, og jeg kunne fremvise ”Frokosten”, hvor Michelle prydede forsiden, hvor billedet var taget i køkkenet. Og jeg havde også billeder af kursister, der drak kaffe i køkkenet, fordi de var kommet i god tid før kurset startede. Under rundturen var vi kommet ind i mørkekammeret. Her ville jeg lige vise dem en meget fin kuffert hvori der lå et Hasselblad kamera med et ekstra objektiv. Alt i alt ville nyprisen være omkring 50.000 kr. ”Hvem har da råd til så dyrt et udstyr?”, spurgte den en af kvinderne. Det er en medarbejder i et firma, der er sikkert er fotointeresseret, men ikke havde mulighed for at købe det selv, svarede jeg med et glimt i øjet. ”Hvad er det for et firma?”, spurgte hun videre. Det kan jeg godt sige dig. Det er det firma, du kommer fra Frederikshavn Kommune, og jeg mener, det er kommunaldirektøren, der har brugt kameraet. Så var vi færdig med den snak.
Kvinderne forlod stedet med alle relevante oplysninger.
I det nye år dumpede der en kuvert ind fra SKAT, fordelingen var ændret fra halv privat, halvt erhverv til 1/3 privat 2/3 erhverv. Og det var jo sådan, jeg mente, det skulle være.